Motorkøretøjsforsikring

Motorkøretøjsforsikringen er en kombineret forsikring, der består af to grundformer, nemlig:

  1. den lovpligtige ansvarsforsikring og
  2. den frivillige kaskoforsikring

Den lovpligtige ansvarsforsikring er obligatorisk. Foruden denne obligatoriske dækning har de fleste vognmænd også den frivillige kaskoforsikring. Hvis der er lånt penge til bilen, er det almindeligt, at långiveren ligefrem kræver, at bilen er kaskoforsikret.

En kombineret ansvars- og kaskoforsikring vil altid indeholde følgende hoveddækninger:

  1. En ansvarsforsikring, der dækker de skader, du selv eller en anden fører af din bil laver på andre personer og på andre personers ting. Ansvarsforsikringen dækker derimod aldrig skade på førerens person og ting, ligesom ansvarsforsikringen ikke betaler for skader på forsikringstagerens/ejerens ting.
  2. En kaskoforsikring, der dækker skader på din bil og normalt også på det tilbehør, der som standard er monteret af bilfabrikken.

Du skal være opmærksom på,

  • at ansvarsforsikringen for vare- og lastvogne, der er indtegnet til kørsel mod betaling, dækker ansvar for skader på godset, der er sket ved færdselsuheld, dvs. sammenstød eller væltning
  • at ansvarsforsikringen ikke dækker skader, der er omfattet af loven om fragtaftaler ved international vejtransport (CMR-loven)
  • at ansvarsforsikringen ikke dækker skader på et tilkoblet køretøj – dog gælder der en særlig forsikringsordning for trækker/sættevogne, se nedenfor.
  • at hverken ansvars- eller kaskoforsikringen dækker skader, der er sket ved kørsel i udland det med vare- eller lastvogne over 3,5 tons totalvægt, med mindre dette er aftalt med selskabet. I så fald betales en særskilt præmie for dette.
  • at du automatisk er dækket for kørsel i udlandet, hvis du inden for 24 timer kan være tilbage i Danmark
  • at skader, der skyldes kørsel eller aflæsning med hævet tippelad eller fejlbetjening af tippeladsanordningen, kun er dækket af kaskoforsikringen, hvis der er tegnet særlig tillægsforsikring for det eller mod betaling af en større selvrisiko.
  • Hvis din lastbil har påmonteret en kran, kan denne medforsikres under såvel ansvars- som kaskoforsikringen.


Særlig forsikringsordning for trækker/sættevogne:

Hvis du som vognmand kører med egne, lejede eller fremmede trailere, skal du være meget opmærksom på, hvornår og hvordan disse er dækket.

Du har flere muligheder for at tegne en forsikring for det, som du trækker:

  • Du kan udvide din trækkers kaskoforsikring således, at den trailer, der er tilkoblet, hvad enten det er din egen, lejet eller fremmed, er forsikret. Men bemærk, at der kun er dækning for traileren, når den er tilkoblet.
  • Du kan også vælge at lave en ekstra udvidelse i form af en såkaldt stilstandsforsikring på traileren, som dækker traileren når den er afkoblet, men fortsat i din varetægt, dvs., at du endnu ikke har foretaget en endelig aflevering.
  • Endelig kan du vælge at tegne en særskilt kaskoforsikring på din egen eller lejede trailer, som så dækker din trailer, når den er afkoblet eller når den er udlånt til en fremmed vognmand.

Køb og rådgivning

For tilbud, råd & vejledning kan du altid kontakte din lokale rådgiver

Klik her for oversigt.

Ring også gerne på vores hovednummer
74 72 86 00, så henviser vi til nærmeste rådgiver. 

Services

Betingelser for motorkøretøjsforsikring

Bestil grøn og rødt kort

Bestil forsikringsbevis