Side titel: Båd

 

Bådforsikring

Forsikringen dækker sejlads i hele perioden.

Ansvarsforsikring 
Ansvarsdækningen er ikke lovpligtig, men er god at have, hvis du f.eks. sejler ind i andre og skader personer eller deres ting.

Forsikringen dækker, hvis du som bådejer, udenfor kontraktforhold, er erstatningsansvarlig for en skade. Man er kun erstatningsansvarlig, når man "kan gøre for", at skaden sker. Når det skal vurderes, sammenligner man med, hvordan andre bådejere ville have handlet i en tilsvarende situation.

Kaskoforsikring 
Kaskoforsikringen dækker de fleste typer skader på båden, som kan opstå ved kæntring, grundstødning, kollision, brand og tyveri. Skaderne kan være på skrog, motor, skibsjolle, redningsflåde eller gummibåd, når blot de hører til båden.

Kaskoforsikringen dækker endvidere fartøjets inventar og sædvanligt udstyr som mast, bom, rig, sejl, kaleche, tovværk, anker og ankerkæder, navigationsinstrumenter, andet fastmonteret udstyr og genstande, der kan ligestilles hermed.

Retshjælpsforsikring 
Retshjælpsdækningen giver dig som bådejer økonomisk hjælp i forbindelse med visse private retssager.

Sejladsområde som forsikringen dækker 
Forsikringen dækker under sejlads og henliggen indenfor et område begrænset af linierne 61 grader nordlig bredde, 30 grader østlig længde, 52 grader nordlig bredde og 7 grader østlig længde samt sejlads på floder og søer i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.
Er fartøjet omfattet af et af Statens Skibstilsyn tildelt snævrere sejlområde er dette gældende. Ved overskridelse af dette område skal selskabet orienteres mindst 2 arbejdsdage før -  evt. dækning kan opnås mod merpræmie og/eller forhøjet selvrisiko.

Klik her for at se en samlet oversigt over vores forsikringsbetingelser.

Salg og rådgivning

For tilbud, råd & vejledning kan du altid kontakte dit lokale agentur.

Klik her for oversigt.

Ring også gerne på vores hovednummer
74 72 86 00, så henviser vi til din rådgiver.

Forbrugertjenester

Som en ekstra service finder du her nogle nyttige link, hvor du kan finde svar på en lang række spørgsmål om forsikring.

Forsikringsmåleren
Rejseforsikringsmåleren
Forsikringsoplysningen