Ansvarsdækning

Alle kan komme ud for at forvolde en skade ved et øjebliks uopmærksomhed. Sker det, er det godt at være ansvarsforsikret.

Det dækker ansvarsforsikringen
Forsikringen friholder sikrede i de tilfælde, hvor en sikret pådrager sig et juridisk erstatningsansvar for skader på personer eller ting forvoldt i forsikringstiden. Derudover – dvs. uanset, at der ikke måtte være et juridisk erstatningsansvar – yder forsikringen dækning ved skader forvoldt af små børn, og ved gæstebudsskader.

Gæstebudsskader er skader på ting, som sker under almindeligt privat samvær, og hvor den juridiske bedømmelse typisk ville frifinde skadevolderen for ansvar, netop fordi det er foregået under dette samvær.

Efter dansk ret er man normalt juridisk ansvarlig, når man ved fejl eller forsømmelse er skyld i den skete skade. Denne hovedregel står ikke skrevet i nogen lov, men er opstået gennem mere end 200 års retspraksis. Er skadevolderen uden skyld i skaden, kaldes den hændelig, og for hændelig skade er man ikke erstatningsansvarlig. Derfor må skadelidte i en sådan situation selv bære tabet.

Ansvarsforsikringen dækker i Danmark og under kortvarige rejser overalt i verden.

Klik her for at se en samlet oversigt over vores forsikringsbetingelser.

Salg og rådgivning

For tilbud, råd & vejledning kan du altid kontakte dit lokale agentur.

Klik her for oversigt.

Ring også gerne på vores hovednummer
74 72 86 00, så henviser vi til din rådgiver.

Forbrugertjenester

Som en ekstra service finder du her nogle nyttige link, hvor du kan finde svar på en lang række spørgsmål om forsikring.

Forsikringsmåleren
Rejseforsikringsmåleren
Forsikringsoplysningen