Bilforsikring
Når vi taler bilforsikring, findes der to forsikringstyper: ansvarsforsikring og kaskoforsikring. Langt de fleste private bilejere har forsikret deres bil med en kombineret ansvar- og kaskoforsikring. Er der ikke gæld i bilen, og er der tale om en ældre bil, nøjes en del med den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker de skader, din bil kan komme til at lave på en anden person eller en anden persons ting.
Ansvarsforsikringen dækker ikke skade på motorkøretøjets fører. Derimod er passagererne dækket. Forsikringen dækker heller ikke skade på forsikringstagerens eller brugerens ting og heller ikke skade på tilkoblet køretøj - f.eks. trailer.
En kaskoforsikring dækker enhver skade på det forsikrede køretøj samt tyveri af køretøjet.
I tilknytning til den almindelige kaskoforsikring, kan der vælges en friskadeforsikring, som betyder, at man undgår præmiestigning ved f.eks. skader på bilens glasdele, skader efter nedstyrtende genstande og skader som følge af tyveri og brand.
Vejhjælp i Danmark og udlandet
Kaskoforsikringen indeholder automatisk en vejhjælpsforsikring ved kørsel i Danmark og ved kørsel i udlandet med et motorkøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3,5 tons. Ved kørsel i udlandet skal du blot medbringe dit vejhjælpskort samt dine redningsbetingelser.
For at læse de fuldstændige betingelser for vejhjælp i Danmark klik her.
For at læse de fuldstændige betingelser for redningsforsikring i udlandet klik her.
Klik her for at se en samlet oversigt over vores forsikringsbetingelser.


